Velkommen til Hjarbæk Bed & Breakfast

Bed and Breakfast |Priser | Galleri | Video | Links | Velkommen

Velkommen til Hjarbæk Bed & Breakfast

Lidt om os

Her står vi, Hannah og Arne klar til at tage imod jer – her er lidt om os.

Vi har hele livet haft drømme og skabt noget – og elsket at se det vokse frem.

Så da vi fik mulighed for at erhverve os denne gamle fisker-bondegård var vi straks klar over, at det kunne blive noget helt specielt; både for os selv og for de gæster, vi har. Vi synes selv, det er lykkedes ganske godt for os. Vi har i dag et B & B der årligt besøges af folk fra hele verden.

Vores gård

Vi har nu haft denne herlige gård i mere end 10 år, og det er stadig en daglig glæde for os at gå en tur på havnen eller rundt i området for at følge årets gang og få en lille snak med de lokale. Ikke to dage er ens her hos os. Man mærker tydeligt, at denne landsby er speciel, og den er da også udnævnt til kulturhistorisk bevaringsværdig landsby i EU-regi. Husene, de nedlagte gårde og haverne er velholdte med den traditionelle byggestil og de tætbeliggende huse.  Med kun 50 m til Hjarbæk Kro, hvor man kan få den herligste mad i de hyggelige lokaler med udsigt over fjorden og med de mange fine små gå-ruter i området er der lagt op til et afslappende og hyggeligt ophold hos os.

Vores gæster

Vi elsker at have gæster og hjælpe dem til en god oplevelse hos os. Vi har begge arbejdet med mennesker gennem hele vores arbejdsliv, og vi nyder at have kontakt med både børn og voksne.

Vores hjem har gennem tiderne været åbent for mange forskellige slags mennesker på kortere eller længere ophold.

Vores motto i butikken er Luksus til Hverdag – det prøver vi både at leve op til i vores service til Bed & Breakfast gæster og til kunder i butikken.

Vi gør alt for at det kan mærkes under jeres ophold hos os. Værelserne, morgenmaden, serviceniveauet – alt det ønsker vi skal give en følelse af forkælelse og luksus. Vi står til rådighed for jeres spørgsmål om lokalområdet, hjælper jer med planlægning af ture og giver gerne fif til den helt specielle udflugt, I måske ikke selv havde tænkt på.

Er du cyklist

Vi har selv mange års erfaring som cykelturister, både i Danmark og rundt i Europa. Så vi kender området og vi ved hvad en træt cykelturist har brug ved dagens slutning: En forfriskning i caféen efter turen, et dejligt bad og et hvil, senere et godt måltid og en god seng at sove i.

Er der brug for praktisk hjælp til cyklen, for vask og tørring af tøj kan vi også være behjælpelige med det.

Hvorfor vente til i morgen, hvis du allerede i dag kan give dig selv og dine nærmeste en uforglemmelig oplevelse.

Kontakt for booking

 

Adresse:

Hjarbækvej 8
Hjarbæk
8831 Løgstrup


Tlf. (+45) 8660 3141 eller mobil/sms til 4027 3141

 

Venlig hilsen
Hannah Remme & Arne Jensen

Indkøbskurv
Kurven er tom
dankort edankort master visa visa_electron maestro 
  • Butik Remme
  • Luksus til hverdag
  • Hjarbækvej 8 / Søndersiden, Hjarbæk
  • 8831 Løgstrup
  • tlf: +45 40 27 31 41
  • mail@butik-remme.dk
 
 
Dynamic-it leverandør af webshop
Tilmeld nyhedsbrev
Dit navn
Din e-mail

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her